Nu´ det jul igen, og nu’ det jul igen og julen varer li’ til Påske.
De fleste af os kan med varme i kroppen, glædelig genkendelse og lidt vemod nynne med på den iørefaldende julesang: Nu’ det jul igen. Vi kender så udmærket sangen med dens repeterende og let bedøvende ord og melodi. Måske næsten lige så godt, som alt det vi på godt og ondt forbinder med julen.
Selvom julen 2020 sikkert bliver anderledes, vil vores evne til selvforglemmelse til gavn for fællesskabets og familiens skyld stadig være i høj kurs. Selvforglemmelse og øjeblikkelig tilfredsstillelse – hvad enten det sker som følge af for stort indtag af mad og drikke, hensynet til andre, uudtalte konflikter og overfladisk samvær – har altid en pris, der desværre ofte varer længere end til Påske. For mors skyld, for fars, brors, søsters – ja, for familiens skyld – for hyggens skyld – lader vi ting ligge og får ikke passet ordentligt på os selv. År efter år samme melodi og år efter år betaler vi prisen i form af måske overvægt og andre personlige forsvar, der gør, at vi lettere kan holde vores liv ud. Vi mister med andre ord os selv, bygger bevidst eller ubevidst personligt forsvar på for at holde pinen ud.
Hvorfor gør vi netop sådan – år efter år?
Det gør vi, fordi vi ikke har lært andet. Vi gør det ikke af ond vilje eller af ubetænksomhed, men simpelthen fordi vi ikke kan andet. Vi mangler måske redskaber og indsigt, der kan få os til at bryde mønstrene, så vi for alvor kan få det godt for os selv og sammen med andre. ”Nissen flytter med”, lyder et gammelt ordsprog. Det bliver den ved med, indtil den ikke længere har et sted at skjule sig. Hvis vi skal have det godt, må vi oplyse de mørke steder i os og hjælpe hinanden ved kærligt at skabe synlighed i relationerne, så vi kan være sammen af lyst og ikke af pligt. Vi skal metodisk genvinde os selv og hjælpe hinanden med at vokse gennem kærlighed, indsigt og italesættelse. Kærlighed til os selv og til hinanden. Indsigt gennem selvindsigt, dialog og interpersonelle kompetencer. Italesættelse gennem evnen til at mærke os selv og udvikling af et sprog, der leder til forandring.
Julen og især nytåret er årlige begivenheder, hvor det er oplagt at gøre status og sætte nye mål, hvilke de fleste sikkert også gør. Mange glemmer imidlertid at tilføje ny læring, hvormed det ender på samme måde år efter år. Udfordringerne angribes på gammelkendt vis, og resultaterne bliver de samme som altid. Ny viden skal der til, og det er vores alles ansvar at finde den – så vi år for år kan få en stadig bedre og mere lykkelig og eventyrlig jul.
God jul og godt nytår!
Kærlig hilsen
Per