Hvad er meningen med livet?

HVAD ER MENINGEN MED LIVET?

Det er et spørgsmål, de fleste af os indimellem stiller os selv. Især når livet udfordres, er besværligt eller ophører. Det er sjældent et spørgsmål, der rejses, når vi har det godt, er super tilfredse, lige har mødt vores livs kærlighed eller måske lige har at vundet et meget stort beløb i lotto.
 
Jeg har fra tid til anden tænkt en del over det og er ofte af mine klienter blevet spurgt om det selvsamme. For mig er meningen med livet – livet selv.
I mit liv handler det om, at skabe størst mulig glæde og livskvalitet for mig, min elskede, vores nærmeste, familie, venner, klienter og verden i bred forstand.
 
Livet er for mig derfor om, at styrke mine livskompetencer og livsduelighed, så jeg bliver bedst muligt i stand til at lykkes med det, der er min intention, mine mål og drømme. Livet skal om muligt handle om mere end ren overlevelse. Det skal handle om, at skabe et godt liv – passe på det og dyrke det mest muligt.
 
Livets afsæt er kærlighed og det gode livs forvaltning handler om, at få adgang til og bruge de psykologiske værktøjer, der hjælper mig til at få det, der gør mig til et mere helt og tilfredst menneske til gavn for mine omgivelser og dermed for verden. Det handler om, at tage min del af ansvaret for, at Gøre Verden Smukkere. Det handler om nærhed og om at dele viden og erfaring.
 
Hvad er meningen med livet for dig?
 
Kh
Per

Leave a comment

CXOPeople ApS · Risvangen 5 · 2700 Brønshøj · Danmark · +45 26 44 17 27 · info@CXOPeople.com · CVR 40916911

Følg os på de sociale medier

CXOPeople.com 2021. All Rights Reserved.

kreditkort
Valuta
DKKDansk krone
EUR Euro