Om angst og lyst

OM ANGST OG LYST

Alt, hvad vi for alvor har lyst til, er vi også bange for – ligesom alt, hvad vi er bange for, også rummer lyst. Jeg ved, at det kan være svært at forstå og af erfaring, at det også er en meget provokerende tanke for nogen – men inden du eventuelt står af, så giv lige idéen en chance.

“Jeg er bange for, at du ikke kan lide mig, som jeg i virkeligheden er” (jeg har lyst til, at du kan lide mig som den, jeg er). “Jeg er bange for at blive væk” (jeg har lyst til at blive væk, så du kommer til at savne mig). På den sparsomme plads, der er her, vil jeg kort redegøre for nogle ekstreme situationer, hvor idéen umiddelbart er særlig uforståelig, men tolket rigtigt også her er gyldig. “Jeg er bange for at dø” (en del af mig har lyst til at dø, så jeg kan slippe ud af mit besværlige liv). “Jeg er bange for at blive voldtaget” (jeg savner ukontrolleret sex, men ønsker det frivilligt). “Jeg er bange for, at der skal ske noget med mine børn” (jeg ønsker naturligvis ikke, at der skal ske noget med mine børn, men jeg savner fordelene ved ikke at have børn – ikke-ansvaret og friheden, måske?).

På illustrationen mærker prinsessen lyst, bliver bange for at blive afvist, hvorefter hun piler af. Kender du det? At have stærk lyst til en eller noget og så ikke turde gå ind for dig selv? At holde dig tilbage, fordi du er bange for at miste kontrollen eller ikke kan overskue konsekvenserne ved at give dig hen helt og fuldt? I så fald er du ikke alene – det er alment menneskeligt, men uhensigtsmæssigt i forhold til at få det optimale ud af livet.

Jo mere du er i stand til at være i nuet og bakke op om dig selv, dine behov, din mission, vision og værdier og alt det, som er dig – jo større er sandsynligheden for, at du opsøger de udfordringer, som kan gøre dig allermest tilfreds.


Når du føler dig bange – så undersøg, hvad det er, du har lyst til. Når du føler lyst – så undersøg, hvad det er, der gør dig bange. På den måde kan du blive klogere på dig selv og sikkert blive mere bevidst om, hvad den reelle fare er i den enkelte situation. Og med dit vid omgå eller eliminere faren.

Læs gerne mere i Gør Verden Smukkere bøgerne, hvis du finder emnet og lignende emner interessante.
KH

Per

Leave a comment

CXOPeople ApS · Risvangen 5 · 2700 Brønshøj · Danmark · +45 26 44 17 27 · info@CXOPeople.com · CVR 40916911

Følg os på de sociale medier

CXOPeople.com 2021. All Rights Reserved.

kreditkort
Valuta
DKKDansk krone
EUR Euro